Jeg sender de varmeste og mest medfølende tanker til dig, Merete, og til Kirstine, Marianne, Sophie, Maya, svigersønner og børnebørn. Det har været 8 meget svære måneder, både for jer og for Ole, men I stod det igennem sammen, og I berigede Oles liv med nærvær, sindsro og samarbejde lige til det sidste. Det må ha' været en trøst for ham, og lur mig, om ikke også det har gjort ham stolt af sin familie, og forsikret ham om, at I også vil være stærke for hinanden nu, i sorgen og savnet.
Kære Ole
Jeg har kendt dig som et roligt, vidende og uendeligt tålmodigt menneske med en dejlig underfundig humor. Du har forstået at vælge dine kampe med omhu. Du har ladet kvinderne i dit liv føre ordet og styre slagets gang, mens du med et smil har set til fra en god stol (og måske nappet dig et hvil i ny og næ), eller du har kapret svigersønnerne til en kvindefri stund forklædt som yderst påtrængende, praktiske opgaver. Men du har også gået dine egne veje, og gjort dine egne ting. Under den godmodige og selvopofrende overflade, har der været en ukuelig viljestyrke til at holde fast i det, der var dig. Så meget, at du endda insisterede på, at det ikke var dig, der var blevet væk, når familien ikke kunne finde dig. Du vidste altid præcis hvor du var, og hvor du ville hen. Men det allerstørste indtryk du har gjort på mig, var da vi lige havde mistet Valdemar, og I inviterede alle til juleaften hos jer. Både du og jeg havde tænkt, at Valdemar skulle italesættes, og sorgen omfavnes. Du påtog dig opgaven med en velovervejet stålsathed, som jeg ikke havde set før, og den rigtig fine og livsbekræftende måde, du håndterede det, står for mig som indbegrebet af din menneskelige dybde. Med visdom og væren konfronterede du den største sorg i os alle, og viste hvordan sorg og glæde kan og skal eksistere side om side. Det var en stjernestund i sig selv, og en livsvisdom, som jeg har taget med mig.
Kære Merete
Giv sorgen sin plads i et levende liv, for i savnet findes kærligheden, i smerten findes styrken og i mødet findes modet.
(fri fortolkning af Esben Kjærs budskab i bogen "Min usynlige søn")
Kram
Karin Ø. Nielsen
Vis flere
Vis mindre