Else Christina Löfberg Stavnsbo

Lørdag d. 13. oktober 2018 mistede vi vores elskede mor, svigermor og farmor. Hun var det tætteste man kommer på en engel på jorden, i alt hvad ordet indebærer. For mange af os var hun en skytsengel, en hjælper og beskytter der altid tog imod os med åbne arme og glædeligt, med en engels tålmodighed, tilbød et lyttende øre eller en skulder at græde på. Trods hun snakkede meget med alle der ville lytte, om alt mellem himmel og jord, havde hun aldrig et ondt ord at sige om nogen eller noget. Sjældent har man mødt en person så gennemtrængende god som vores kære farmor, der havde mere rendyrket godhed i sin lillefinger end de fleste af os har i hele vores krop. Det lyste ud af hende og var for mange et pejlemærke, et fyrtårn der kunne guide os til den sikreste havn når det blæste op til storm. Hun har gjort så stort et indtryk på så mange, at jeg med sikkerhed kan sige at hendes lys stadig vil brænde i de tomrum hun efterlader i manges hjerter. Der findes ikke ord for hvor meget vi værdsætter og altid vil værdsætte det lys hun bragte i alle vores liv, og den enorme betydning hendes åbne sind, renhjertede væsen, imødekommenhed og livsglæde har haft for hver og en af os. På samme måde vil vi heller aldrig være i stand til at udtrykke hvor meget vi kommer til at savne verdens bedste farmor, mor og svigermor; verdens bedste Else. Hun var det tætteste man kommer på en engel på jorden, og jeg kan godt lide at tænke at hun nu kigger ned på os som den skytsengel hun altid har været.   For evigt elsket og savnet -Nathalie W. Stavnsbo