Peder Kristian Olesen

Jeg bliv ked af det da jeg hørte at pc ikke er hos os mere
Så derfor vil jeg kondoler fra Brian og mig selv
Vil håbe at vi kan blive ved med at snakke og være sammen på venø
De bedste hilser fra
Mie som tænker på de efter ladte i den svære tid
Knuz og kram ♥️♥️♥️♥️♥️♥️

Vi vil komme til at savne din smittende latter. ❤️

Der blev så stille, da vi på Søby Brunkulsmuseum i fredags fik beskeden om, at Peder Kristian Olesen – kendt som PC – fra Kølkær var død efter nogen tids sygdom.
Der er begravelse Kølkær Kirke fredag kl. 13.00.
PC personificerede om nogen det barske liv i Søby Brunkulslejer, og han har da også medvirket i en række indslag i aviser, fjernsyn og film, hvor han på sin levende facon har fortalt om den livlige barndom, det hårde slid og det fantastiske sammenhold.
Han flyttede i 1947 med familien fra Mors til Søby, hvor de meget typisk flyttede ind i et gammelt hønsehus, hvor græsset i bunden voksede højere end drengen på tre år. På Mors tjente hans far 80 kroner om ugen i tørvemosen, men det kunne han tjene om dagen i Søby på en akkord over 18-19 timer om dagen.
Skæbnen indhentede dog hans far, som mistede livet i en brønd sankthansaften 1960 – den sidste dødsulykke i Søby. Den kun 17-årige PC blev nødt til at flytte hjem som en slags husfar. Året efter begyndte fem-seks års hårdt arbejde som ”Danmarks yngste brunkulsarbejder”.
Tre år efter faren døde også moren, så PC nu stod med ansvaret som den ældste i en søskendeflok på ni børn. Seks teenagebørn flyttede med en voksen søster til et børnehjem i Skjern. I 1971 fik hvert af de ni børn tildelt 10.000 kr. fra Brunkulsproducenternes Katastrofefond med udbetaling tidligste som 18-årig.
PC fik fat i et folkevognsrugbrød, så ”jeg kunne køre ture med mine søskende. Og andre børn på børnehjemmet, som ikke var skolesøgende,” fortalte han til bogen om det brune guld.
Han kunne dog ikke få plads til alle børn. Så sagde de, at ”det gør ikke så meget, for vi får besøg senere i dag. Men det vidste jeg jo godt, at det fik de ikke. Det var svært at sige nej,” fortalte PC med tårer i øjnene. Den historie og reaktion fortæller alt om PC’s menneskelige egenskaber.
PC Olesen engagerede sig tidligt i arbejdet på Søby Brunkulsmuseum, hvor han i 1997 kom i bestyrelsen, hvor han også sad ved sin død, og de 21 år er rekord på museet. Han bemærkede sig især gennem det praktiske arbejde, så længe kræfterne slog til. Desuden var han med sit smittende humør en eminent sælger af lotteri ved de årlige arrangementer på Festpladsen.
I et selskab eller ved uformelle besøg på museet blev han hurtigt midtpunktet for gode historier, hvor han rummede en næsten uudtømmelig kilde – og bestemt ikke stuerene hver gang. Historierne og humøret sprudlede som regel over en håndbajer åbnet med ringfingeren.
Vi vil savne hans gode humør og arbejdskraft. Æret være PC’s minde.
Jan Svendsen,
formand Søby Brunkulsmuseum